Det norske kongehus er en konstitutionel og historisk institution i Norge, hvor rollen som Norges statsoverhoved indehaves af en monark, og hvor rollen som statsoverhoved går i arv inden for den kongelige familie.
Monarkens rolle og opgaver er fastlagt i Norges grundlov samt de konstitutionelle sædvaner, der har udviklet sig gennem tiden. Den nuværende monark er kong Harald 5., der har været Norges konge siden 17. januar 1991.
Det norske kongehus genopstod i 1905, da Norge igen blev en selvstændig stat, og den danske prins Carl blev norsk konge under navnet Haakon VII. Under Tysklands besættelse af Norge 1940-1945 levede det norske kongehus i eksil i Storbritannien.
Mandlige efterkommere har arveret
Haakon VII døde 1957 og blev efterfulgt af sønnen Olav V. Denne efterfulgtes ved sin død i 1991 af Harald V, som i dag er Norges konge.
I 1905 blev det bestemt, at de mandlige efterkommere af kong Haakon VII havde arveret til tronen. Fra 1990 har kronprins Harald (den nuværende kronprins Harald V) og alle hans mandlige og kvindelige efterkommere arveret til den norske trone.
Stedbørn har ingen arveret til tronen. Arveret kan heller ikke erhverves ved ægteskab. Haakon VII var søn af Louise af Sverige-Norge (eneste overlevende barn af kong Karl 15. af Sverige og Norge) og kong Frederik 8. af Danmark.
Mistede arveret
Derfor havde kong Haakon VII, hans søn og sønnesøn (de senere kong Olav og Harald V) også arveret til den danske trone. De mistede deres danske arveret, da Danmark fik en ny tronfølgelov i 1953.
Dronning Maud var datter af kong Edward 7. af Storbritannien og hans danskfødte gemalinde dronning Alexandra. Derfor har de fleste af dronning Mauds efterkommere (fødte medlemmer af kongefamilien eller kongeslægten) en teoretisk arveret til tronen.