Grevinde Alexandra I Læs alt det nyeste om grevinde Alexandra

Grevinde Alexandra

Hendes Excellence Alexandra Emiliah grevinde af Frederiksborg (født 30. juni 1964 i Hongkong som Alexandra Christina Manley) er en dansk adelskvinde, der var medlem af det danske kongehus som gift med prins Joachim fra 1995 til 2005.

Hun er mor til grev Nikolai og grev Felix. Grevinde Alexandra er den ældste af tre døtre efter Richard Nigel Manley (født i Shanghai 11. august 1924, død i Wien 12. januar 2010) og Christa Maria Nowotny (født i Østrig i 1933, død i Wien 5. januar 2023).

Hendes far var leder i et forsikringsselskab, hendes mor var direktør i et kommunikationsfirma. I maj 2024 skiftede grevinden navn, så hun i dag hedder Alexandra Emiliah i stedet for Alexandra Christina.

Grevinde Alexandra studerede

Hun voksede op i den daværende kronkoloni i Hongkong. Hendes far er søn af en asiatisk mor, Frances Blanche Madar, og en britisk far, William Thomas Manley.

Hendes mor Christa Maria Nowotny stammer fra Østrig men med polske rødder og er datter af Karl Maria Franz Hermann Nowotny og Mathilde "Lilly" Meier.

Alexandra fik en engelsk skolegang i Hongkong i årene 1969-1982, senere en uddannelse i handel og økonomi. Hun studerede i Wien i 1983-1984, Tokyo 1984-1986, London 1989-1990 og arbejdede i erhvervslivet 1986-1989.

Grevinde Alexandra blev gift

Første gang Alexandra blev præsenteret for danskerne var den 31. maj 1995, da hun blev præsenteret på trappen foran Fredensborg Slot som prins Joachims forlovede. Hun var da 30 år gammel.

Den 18. november 1995 blev hun gift med Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til Danmark og blev dermed Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra af Danmark.

Hun tilhørte oprindeligt den anglikanske kirke, der er i nadverfællesskab med Folkekirken, og kunne dermed tilmelde sig direkte ind i denne uden at konvertere.