Prinsesse Diana var et tidligere medlem af det britiske kongehus.
Diana blev født Diana Frances Spencer 16. juli 1961.
Hun kom selv fra en højtstående familie, og i 1981 blev hun gift med dronning Elizabeths ældste søn, prins Charles.
Diana fik dermed titlen prinsesse af Wales, og hun blev ofte omtalt som Lady Diana.
Sammen fik hun og Charles to sønner henholdsvis William og Harry.
Som medlem af den royale familie tog Diana flere pligter på sig og repræsenterede kongehuset.
Hun blev ofte hyldet både for sit udseende og for sin utraditionelle tilgang til sit arbejde.
Diana og Charles gik fra hinanden i 1992 og deres skilsmisse blev officiel i 1996.
D. 31. august 1997 døde prinsesse Diana som følge af et biluheld i Paris. Hendes partner, Dodi Fayed, chaufføren, Henri Paul, og Dianas bodyguard, Trevor Rees-Jones, befandt sig også i bilen. Kun Rees-Jones overlevede ulykken.
Diana var 36 år gammel, da hun døde, og hendes begravelse blev tv-transmitteret verden over. Det vurderes, at flere end to milliarder så med.