Richard Gere I Læs alt det nyeste om Richard Gere hos Newsner

Richard Gere

Richard Gere (født 31. august 1949 i Philadelphia, Pennsylvania, USA) er en amerikansk skuespiller. Efter High School forfulgte han en karriere som skuespiller, det egentlige gennembrud kom med filmen 'American Gigolo'.

Han er kendt for en lang række roller bl.a. i film som 'Pretty Woman', 'Officer og gentleman', 'Primal Fear', 'Shall we dance?', 'Chicago' og 'Run Away Bride', hvor han komponerede og fremførte teamet fra 'Pretty Woman' på klaver.

Richard Gere var gift med supermodellen Cindy Crawford fra 1991-1995. Richard Gere havde oprindeligt planer om at blive præst og blev opdraget som metodist.

Richard Gere blev skilt

Richard Gere begyndte at spille med i Hollywood-film i midten af 1970'erne, og det var senere hans rolle i filmen 'Officer og gentleman' fra 1982, der gjorde ham særligt berømt.

I november 2002 giftede Richard Gere sig med model og skuespiller Carey Lowell, og de fik sammen sønnen Homer James Jigme Gere, der blev født i februar 2000. I alt er Richard Gere far til tre børn.

I september 2013 gik de to hvert til sit efter 11 års ægteskab, og de brugte tre år på en skilsmissesag efterfølgende, som blev afsluttet i 2016.

Richard Gere fik to sønner

I 2018 giftede Richard sig så med den spanske aktivist Alejandra Silvia, og senere samme år offentliggjorde de, at de ventede deres første barn sammen. Sønnen blev født i februar 2019, og senere fik de endnu en søn i 2020.

Richard Geres interesse for buddhisme startede, da han var i tyverne, og han har også mødt Dalai Lama i Indien. Desuden har han været optaget af både humanitære og politiske anliggender.

Richard Gere er især kendt for sin charme og karisma og har igennem mange årtier været regnet som en af de mest tiltrækkende mandlige skuespillere i filmhistorien.