Cyd Charisse kunne det hele – synge, spille skuespil og danse som en gudinde.
Og hendes ben? Helt legendariske.
Hun var et symbol på ynde, elegance og ren fysisk kunstneriskhed i Hollywoods guldalder.
En tynd og syg pige
Kvinder som Cyd Charisse vil altid blive husket for deres bidrag til filmens verden. Når skuespillere fra den gyldne æra går bort, er det bittersødt. For den tid viste virkelig et talentniveau, som vi måske aldrig ser igen.
Den smukke kvinde fra Texas var indbegrebet af ren klasse. En ægte dame, yndefuld, venlig og naturligt smuk.
Med sine lange, velformede ben, fængslende blik og naturlige beherskelse af dansegulvet sikrede Cyd Charisse sig en plads blandt Hollywoods største dansere, side om side med legender som Fred Astaire og Gene Kelly.
Hendes vej til stjernestatus var dog langt fra let. Hendes livshistorie er lige så fængslende som de roller, hun gav liv til på lærredet.
Charisse blev født som Tula Ellice Finklea den 8. marts 1922 i Amarillo, Texas, og hun var et sygeligt barn, der tidligt i livet blev ramt af modgang. Hendes kælenavn, “Sid”, stammede fra hendes ældre bror, der havde svært ved at sige “Sis”. Senere ændrede producenten Arthur Freed det til den stavemåde, vi kender i dag: »Cyd«.
Efter at en omgang polio havde gjort hende svag som barn, tilmeldte Cyds forældre hende balletundervisning for at styrke hendes krop.
Jeg var tynd, og det virkede som en god måde at få mig til at tage på, sagde hun.
Terapien udløste en livslang passion for dans, der kom til at præge hendes fremtid.
Hendes magnetiske udstråling på skærmen
Allerede som teenager havde Tulas talent fanget de bedste danselærerers opmærksomhed. Hun flyttede til Los Angeles for at studere under Adolph Bolm og trænede senere i London og Paris, hvor hun finpudsede sine evner på prestigefyldte balletskoler. I denne periode eksperimenterede hun med kunstnernavne – først ved at tage navnet “Felia Sidorova” for at understrege sin russiske balletpersonlighed, og til sidst ved at vælge “Cyd Charisse”, som var en kombination af et barndomsnavn og hendes ægteskabelige efternavn.
Charisses første skridt ind i filmverdenen kom gennem dans snarere end dialog. Hun medvirkede, uden at blive krediteret, som balletdanser i Something to Shout About (1943) og fortsatte med at tage små roller som baggrundsdanser. Men hendes elegance, skønhed og skærmkarisma gik ikke ubemærket hen.
MGM erkendte hendes potentiale og skrev kontrakt med hende i en periode, hvor filmstudierne dyrkede deres egne dansestjerner. Selvom hun oprindeligt blev castet i mindre film, fangede hun rampelyset, da hun dansede sammen med Gene Kelly i Ziegfeld Follies (1945). Selv i en kort rolle vakte hendes flydende bevægelser og naturlige kemi med Kelly opmærksomhed.
Hendes afgørende øjeblik kom i Singin’ in the Rain (1952). Selvom hun ikke sagde et eneste ord, blev hendes optræden i sekvensen ‘Broadway Melody’, klædt i en skinnende grøn kjole med sit mørke hår flagrende og ben, der syntes uendelige, en af musicalfilmens mest ikoniske scener.
Fred Astaire eller Gene Kelly?
Charisse udtrykte ofte, at bevægelse gjorde det muligt for hende at formidle følelser bedre end ord nogensinde kunne. Hun var 168 cm høj, men i hæle og lange strømper fremstod hun som en statue og bevægede sig med bemærkelsesværdig elegance. Hendes fejlfri træk og blanke sorte hår bidrog kun til hendes aura af perfektion.
Hendes samarbejde med Fred Astaire i The Band Wagon (1953) var et eksempel på denne filosofi. Deres sekvens ‘Dancing in the Dark’ viste hendes perfekte blanding af subtilitet, romantik og teknisk præcision – hvilket fik Astaire til at rose hende som “smuk dynamit”.
I modsætning til mange dansere, der udelukkende satte deres lid til hastighed eller tekniske færdigheder, forenede Charisse balletens elegance med udtryksfuldt drama. Hendes mestring af jazz, moderne og klassisk dans gjorde hende alsidig. Og da hun blev spurgt, om hun nød at danse mere med Fred Astaire eller Gene Kelly, svarede Cyd Charisse:
– Jeg vil sige, at de var de to største dansere, der nogensinde har prydet lærredet. De har hver deres unikke stil og er en fornøjelse at arbejde med. Men det er som at sammenligne æbler og appelsiner – de er begge lige vidunderlige.
Cyd Charisses mand
Uden for skærmen var hun kendt for sin professionalisme og diskretion, og hun holdt sig væk fra Hollywoods berygtede festmiljø. Hendes fokus på sit håndværk skaffede hende stor respekt fra både kolleger og koreografer.
Da filmmusicalernes guldalder aftog i 1960’erne, skiftede Charisse til tv- og scenearbejde, hvor hun gæstede forskellige shows og medvirkede i Broadway-produktioner som Grand Hotel i 1990’erne. Hun turnerede også med sin mand i et natklubshow, hvor hun beviste, at hendes ynde og talent kunne fange publikum langt op i 70’erne.
Hendes bidrag blev formelt anerkendt, da hun i 2006 modtog National Medal of Arts fra præsident George W. Bush samt en æresdoktorgrad fra University of North Carolina School of the Arts.
Cyd Charisse giftede sig med sangeren Tony Martin i 1948, et ægteskab, der varede i over seks årtier, indtil hun gik bort. De mødtes på klassisk Hollywood-manér.
– Han havde en agent – Nat Goldstone – og jeg havde også den samme agent. Nat introducerede mig for Tony, og der var tilfældigvis en populær udenlandsk film i byen, som alle var ivrige efter at se. Han inviterede mig med, og sådan begyndte vi at date, fortalte Cyd i et interview med Television Academy.
Da tragedien ramte
Sammen havde de et barn, og Charisse havde også en søn fra et tidligere ægteskab. På trods af sit glamourøse image var hendes privatliv for det meste privat, stabilt og fri for skandaler – en sjælden bedrift i Hollywood.
Men tragedien ramte Cyd Charisses familie den 25. maj 1979, i starten af Memorial Day-weekenden, da American Airlines Flight 191 styrtede ned lige uden for Chicago.
Flyet, der var på vej fra O’Hare til L.A., mistede en motor kort efter start og styrtede ned i en forstæder-trailerpark i Des Plaines, Illinois, hvorved alle 258 passagerer, 13 besætningsmedlemmer og to personer på jorden omkom.
Blandt ofrene var Sheila Charisse, den 36-årige kone til Nico Charisse, Cyds søn fra hendes første ægteskab.
Ulykken var den dødeligste civile flykatastrofe i USAs historie før 9/11, og den rystede flypassagerernes tillid til DC-10. Flyet blev snart stort set forvist til fragtflyvning, hvor det stadig flyver både indenrigs og internationalt. I dag er det eneste mindesmærke for de 273 omkomne et forvitret banner nær ulykkesstedet – en stille påmindelse om den ødelæggende dag.
Parret giftede sig
Nico Charisse, Sheilas mand, havde en unik opvækst i Hollywood. Født af Cyd Charisse og hendes første mand, Nico Charisse Sr., en meget ældre danselærer, blev Nico Jr. praktisk talt adopteret af Tony Martin, efter at Martin giftede sig med Cyd i 1948. Med en ny halvbror, Tony Martin Jr., og kærlige, sunde forældre voksede Nico Jr. op i et stabilt, dramafrit Hollywood-hjem – noget, der var sjældent i branchen.
I slutningen af 1960’erne havde Nico mødt Sheila Marie Snodgrass. De giftede sig, og livet så lovende ud. Nico var netop blevet optaget i California Bar i 1977 og var ved at starte sin karriere som advokat. Men bare to år senere blev familiens verden ødelagt, da Sheila omkom i flystyrtet med Flight 191.
Katastrofen kostede ikke kun menneskeliv, men satte også et uudsletteligt spor i Cyd Charisse og hendes familie – en hjerteskærende påmindelse om, at selv dem, der er omgivet af Hollywoods glamour, ikke er fri for tragedier.
Cyd Charisses dødsårsag
Cyd Charisse døde den 17. juni 2008 i en alder af 86 år efter et hjerteanfald.
Hendes død markerede afslutningen på en æra, men hendes indflydelse fortsætter med at inspirere dansere og kunstnere over hele verden.
Hendes arv rækker ud over de film, hun medvirkede i — hun omdefinerede, hvad det vil sige at være kvindelig danser i Hollywood. Hun var aldrig bare en birolle; hun blev ofte det følelsesmæssige og visuelle centrum i sine film, hvor hun kombinerede atletik, ynde og udtryksfuld kunstneriskhed.
Årtier senere beundrer både publikum og kritikere stadig hendes præstationer.
Uanset om det er den sensuelle selvtillid, hun udstrålede i Singin’ in the Rain, eller den romantiske raffinement i The Band Wagon, forbliver Cyd Charisse et varigt ikon – en kunstner, hvis sprog var bevægelse, og hvis arv fortsætter med at danse videre. Del denne historie for at ære hende.
LÆS MERE:
- Jaclyn Smith blev Hollywood-stjerne efter ‘Charlies Angels’
- Barnestjernen Mara Wilson, 37, forlod Hollywood efter ‘Matilda’