
Fredag er der premiere på ‘Vild med dans’. Men allerede inden showet er gået i gang, er flere af deltagerne blevet ramt af forskellige skader. Nu er endnu en af deltagerne kommet til skade. Her lyder lægens dom, at det er 50/50, om deltageren bliver klar til premieren.
Fredag er ‘Vild med dans‘ endelig tilbage. Mange danskere har set frem til endnu en gang at opleve en gruppe modige nydansere, der skal lære tango, samba, vals og alle de andre kendte og elskede danse.
Men selvom de ikke har vist deres evner frem på skærmen endnu, så har de haft travlt i øvelokalerne siden første september.
Der er blevet knoklet, og der er dukket skader op ved flere af parrene. I sidste uge kunne Newsner efter pressemødet fortælle om, hvordan sidste års vinder Eugen Miu havde brug for behandling efter et forsøg på et løft.
Nu er endnu en deltager blevet skadet, og lægens dom er ikke lovende.
“Katastrofe”
Det er musikeren Skinz, med det borgerlige navn Mohamed Ahmed, der i en story på Instagram kommer med den dårlige nyhed.
– F*ck! 4 dage inden første dans har jeg fået hul i hælen og halter… Katastrofe jo. Gad vide om jeg kan nå at stå klar til første liveshow på fredag?, skriver han i en story.
Her kan man se, at der er kommet et ordentligt vabelplaster på hans hæl.
I en efterfølgende story kan man se, at musikeren har været forbi lægen og har fået en masse remedier. Ifølge Skinz lyder lægens dom, at der er 50/50 chance for, at han bliver klar til fredag.
Musikeren har holdt en spørgerunde på Instagram, og her kommer han lidt mere ind på, hvad der er sket med foden.
– Jeg har trænet hårdt og fået både vabler og sprækker – og som prikken over i’et trådte jeg på nogle grene med bare tæer. Super dumt, skriver han.
Øv for den, hvor er det træls for Skinz. Nu hjælpes vi ad med at ønske ham god bedring, så han kan blive klar til fredag.
LÆS MERE:
- Pia Olsen Dyhr sygemeldt: Deler billede af slem skade
- Eugen Miu skadet under ‘Vild med dans’ træning