‘Vild med dans: Dette ville Sarah Grünewald ændre

TV-værten Sarah Grüneald stod i en årrække i spidsen for det populære program, og hun er ikke i tvivl om, hvad hun ville ændre ved programmet, hvis det fik en sæson mere.

Vild med dans‘ lakker mod enden, og i år taler vi ikke kun om sæsonen. Når finalen er overstået i Horsens, er det ikke kun sæsonen, som er færdig. TV 2 har tidligere meldt ud, at dette års udgave af det legendariske program bliver det sidste.

En der kender rigtig godt til programmet er Sarah Grünewald. I 2013 blev hun vært på programmet, og valgte i 2023 at stoppe i programmet. Men selvom hun har overladt værtstøjlerne til andre, så er hun langt fra færdig med programmet. Tidligere i år kunne man se hende som gæstedommer i programmet, og nu er hun overfor Billed-Bladet kommet med sin mening om, hvad der burde ændres i programmet, hvis det var forsat.

Dette bør ændres

Overfor ugebladet giver hun udtryk for, at hun godt forstår beslutning om at lukke ”Vild med dans” efter 22 sæsoner, men hun ville have ønsket, at der var blevet lavet ting om i stedet for at lukke det.

Det er en æstetisk ting, som hun gerne ville ændre ved showet.

– Jeg gad bare så godt have det tilbage til den der sådan tunge, dybe glam – lidt som da det startede, hvor der var hyggelige, små borde med lamper og man lige fik et lille glas. Man skal tilbage til den der ballroomstemning, som også gjorde noget ved deltagerne. Og så kunne man for min skyld også godt begynde at tage ukendte ind, siger Sarah Grünewald til Billed-Bladet.

Sarah Grünewald er udover tv-vært også model og skuespiller. Hun har medvirket i serien ‘Tomgang’ samt filmene ‘Drich’ og ‘Lille sommerfugl’. Derudover har hun medvirket i en række programmer som ‘Forræder’ og ‘Stormester’.

Efter hun forlod ‘Vild med dans’ blev hun vært på programmet ‘Piano’.

Hvad synes du om Sarah Grünewalds ændringsforslag? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

LÆS MERE: