Kvinde lavede ‘almindelig’ fejl med sit pas: Blev nægtet adgang til flyet ved boarding

En tilsyneladende lille detalje fik store konsekvenser, da hun stod klar til at gå ombord på flyet.

Mange danskere pakker passet uden at tænke videre over det, når turen går sydpå.

Særligt i ferierne er de europæiske lufthavne fyldt med familier, som glæder sig til nogle afslappende dage væk fra hverdagen.

Flere tager også for givet, at rejser mellem europæiske lande foregår uden større problemer ved gaten.

Men alligevel kan ganske små og måske uskyldige detaljer skabe store udfordringer for passagerer.

For selv få dage kan få stor betydning, hvis et pas ikke lever op til flyselskabets krav, og mange opdager først problemet få minutter før boarding.

Nu har en langstrakt retssag fået stor opmærksomhed i Frankrig. Sagen handler om en familieferie, der endte helt anderledes end planlagt, skriver BMFTV.

Gav afslag

Tilbage i 2018 stod en schweizisk familie klar til at flyve fra Lyon til Napoli med Easyjet. Her blev familiens mindreårige datter stoppet ved gaten, fordi hendes pas var udløbet 18 dage tidligere.

Ifølge flyselskabet kunne hun ikke få lov til at gå ombord, da europæiske regler kræver gyldige identitetspapirer ved rejser mellem landene.

Familien måtte derfor finde en anden løsning og rejste senere videre med bus, og samtidig gik et hotelophold i Napoli tabt.

Faderen valgte efterfølgende at gå rettens vej. Han mente, at en aftale fra 1957 mellem flere europæiske lande gav mulighed for at rejse med et pas, som havde været udløbet i mindre end fem år.

Easyjet henviste dog til et EU direktiv fra 2004, hvor kravet om gyldigt dokument fremgår.

Fik medhold

Sagen fortsatte gennem flere år i det franske retssystem.

Først fik faderen delvist medhold, men uden erstatning, fordi retten vurderede, at udgifterne ikke var dokumenteret godt nok.

Efter en appel blev afgørelsen ændret, og sagen vendte tilbage til retten i Lyon. Ifølge mediet slog domstolen sidste år fast, at aftalen fra 1957 vejede tungere end EU reglerne i netop den sag.

Retten henviste også til en lignende afgørelse fra 2020, hvor Easyjet tidligere havde tabt i fransk højesteret.

Flyselskabet blev derfor dømt til at betale næsten 5.000 euro i erstatning samt yderligere 3.000 euro til sagsomkostninger.

Easyjet oplyste efter dommen, at de ‘anerkender afgørelsen’.

 

Læs mere om...