Efter beslutningen om at forlade USA er der dukket nye oplysninger op om, hvad der angiveligt venter hertuginde Meghan Markle i Storbritannien.
Onsdag i denne uge kom det frem, at prins Harry og hertuginde Meghan Markle har besluttet sig for at rykke tilbage til Storbritannien, og at de tager hele familien med efter en årrække i USA.
Siden er gætterierne begyndt at florere om, hvad der ligger bag parrets exit fra USA.
Nu lyder meldingen, at Meghan Markle efter sigende står til at have sikret sig en ‘ny rolle’ i et projekt, der er forankret i Storbritannien.
Oplysningerne stammer fra det australske nyhedsmedie News.com.au, der henviser til kilder med kendskab til underholdningsindustrien.
Erfaring foran kameraet
En tilværelse som skuespiller er da også langt fra noget, der kan beskrives som værende ukendt for hertuginden.
Gennem årene har hun optrådt i flere film og serier, hvilket i første omgang var med til at gøre hendes navn kendt.
Bedst kendt er hun formentlig for rollen som Rachel Zane i tv-serien ‘Suits’, som hun havde gennem adskillige sæsoner.
Ud over selve oplysningen om en ny rolle er der dog ikke sluppet flere detaljer ud om det kommende arbejde.
Årsagen er fortsat uvis
Nogen officiel begrundelse for flytningen er desuden heller ikke kommet frem, hvorfor der hidtil kun har været gætterier.
Blandt teorierne nævnes forholdet til USA’s præsident Donald Trump.
En anden mulighed, der har været bragt på banen i løbet af de seneste år, handler om, at parrets to børn, Archie og Lilibet, skal i skole.