For første gang siden bombe: Meghan Markle spottet i luksuriøst område

Hertuginde Meghan Markle viste sig for nylig offentligt i et eksklusivt område af England – og besøget giver næring til nogle helt bestemte rygter.

Meghan Markle blev for nylig set offentligt i Cotswolds, lyder det fra mediet Page Six.

Ifølge avisen drak hertuginden af Sussex te med, hvad der lignede en anden mor, på det medlemsbaserede sted Soho Farmhouse.

Det var første gang, den 45-årige ‘Suits’-skuespiller har vist sig i Storbritannien, siden hun og ægtemanden prins Harry flyttede tilbage.

Er begyndt at komme ud igen

En kilde fortæller til Page Six, at skuespilleren så småt er begyndt at genoptage sit sociale liv efter flytningen til Storbritannien.

“Hun ser ud til at være begyndt at socialisere og komme ud blandt folk,” fortæller kilden til Page Six.

Ifølge kilden søger mange mødre til netop Soho Farmhouse for at koble af, når arbejdsugen er slut.

Klubben består af et areal på hele 100 acres og har blandt andet spa, 40 gæstehytter og en pool både inde og ude.

Landstedet er et yndet mødested for berømtheder, og navne som David Beckham, Victoria Beckham og Paul McCartney kommer der jævnligt.

Rygter om boligjagt blusser op

Observationen har også været med til at give fornyet næring til teorien om, at Meghan Markle og den 41-årige Harry søger et hjem i det velhavende område.

Markles talsperson har endnu ikke reageret på Page Six’ henvendelse om en kommentar.

Allerede i sidste måned kunne mediet dog berette, at hertugen af Sussex kender egnen særdeles indgående.

Den kongelige kommentator Tom Sykes oplyste i august, at en af Harrys venner havde fortalt, at prinsen ville på boligjagt – måske i Cotswolds nær kong Charles og dronning Camillas Highgrove.

“Det er jo dér, han voksede op sammen med sin far og bror, og han har lykkelige minder derfra,” lød det fra Sykes.

 

Læs mere om...