Statsministeren har fremsat et stort løfte, men det er først nu, at tidsplanen for at opfylde det er kommet frem.
I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag lovede statsminister Mette Frederiksen, at der ville blive opf’rt en fængselsafdeling ved Kærshovedgaard.
Hvornår de kriminelle beboere dermed kan se frem til at blive spærret inde, sagde hun dog intet om.
Det har B.T. fundet ud af, og ifølge dem kan der gå op mod fem år, før den nye afdeling ved det omstridte udrejsecenter står klar. Oplysningen har de fået bekræftet af Justitsministeriet i en mail.
“Regeringen vil etablere en fængselsafdeling i tilknytning til Udrejsecenter Kærshovedgaard. Styrelsen for Danmarks Fængsler vurderer, at det forventeligt vil tage 4-5 år at etablere en fængselsafdeling med forbehold for, at der fortsat skal tages stilling til den nærmere implementering,” lyder det.
Strammere greb har ikke virket
I talen beskrev statsministeren, hvordan borgerne i Bording, som er en mindre by tæt ved Kærshovedgaard, har været tvunget til at leve med både tyveri, narkohandel og vanvidskørsel.
Regeringen har allerede forsøgt sig med skrappere meldepligt, inddragelse af kørekort og fodlænker for at få styr på sagerne.
Det har dog vist sig ikke at være tilstrækkeligt, erkendte Mette Frederiksen i sin tale, og derfor er en fængselsafdeling det næste tiltag.
Svarer ikke
I brugte også sin tale på at gøre det klart, hvem afdelingen er tiltænkt.
“De beboere, der idømmes fængsel, for eksempel for at bryde deres meldepligt igen og igen – de skal kunne afsone bag lås og slå i en fængselsafdeling, der placeres i tilknytning til Kærshovedgaard,” sagde hun.
B.T. har desuden rettet henvendelse til justitsminister Nicolai Wammen for at høre mere om, hvad han mener om, at der er en ventetid på op mod fem år, men han er ikke vendt tilbage.