Tobias Hamann beskrev i foråret sig selv som en, der havde solgt sin sjæl.
Det sagde han i forbindelse med en deltagelse i ‘Go’ aften live’ kort efter, hvor han deltog kort tid efter, at hans bog ‘Influenza’ var udkommet.
Bogen blev af Hamann selv beskrevet som et opgør med både sig selv og en branche, som førte til, at hans tilværelse i højere grad foregik på skærmen end i virkeligheden.
Bogen endte med at skabe et væld af reaktioner, fordi han selv havde en dobbeltrolle som afsender. Senere samme måned valgte han at trække sig helt fra de sociale medier.
Nyt på vej
Nu fortæller Hamann i podcasten ‘Spotlight’, hvor Abdel Aziz Mahmoud er vært, at han har noget nyt på tegnebrættet.
Undervejs i samtalen kommer de ind på, om den måske forhenværende influencer frygter at havne samme sted igen, når han skal tilbage på arbejdsmarkedet.
Her lægger han ikke skjul på, at det bestemt er noget, han har haft med i sine overvejelser.
“Jamen, det er jeg da bange for,” lyder det fra ham.
Kender egne mekanismer
Han uddyber, at han kender sig selv godt nok til at vide, at han har en tendens til hurtigt at lade sig rive med af ting.
Han beskriver desuden sig som et konkurrencemenneske, der altid vil vinde, og derfor er villig til at lægge alt i opgaven.
Samtidig fortæller han, at han holder af at møde folk på gaden og ende med at falde i snak med fremmede. Netop den side kan dog også blive en ulempe.
“Jeg bliver hurtigt revet med også, så jeg ved, at der er en fare for, at man kan ryge i igen, ligesom det er med afhængigheder,” siger han.