Det kan også hjælpe den siddende regering, hvis krigen i Iran genoptages.
Verdenspolitikken skifter ofte spor på et splitsekund, når magthavere pludselig føler sig presset af befolkningen.
For mange borgere virker storpolitiske magtkampe langt væk fra de trygge rammer herhjemme.
Det gælder især, når der er udsigt til afgørende politiske opgør i verdens absolutte brændpunkter.
Alligevel ender internationale konflikter oftest med at sprede rystelser helt ind i den almindelige forbrugers hverdag.
Nu rører et helt land på sig forud for en højspændt periode, hvor alt står på spil for fremtiden.
Det politiske spil kan nemlig ende med at få enorme konsekvenser for freden overalt på kloden.
Det skriver BT.
Et politisk puslespil
Det israelske parlament har netop taget det allerførste skridt mod at opløse sig selv.
Det kræver ifølge reglerne yderligere tre høringer i samlingen, før processen bliver en realitet.
Allerede på nuværende tidspunkt kæmper de mange politiske partier indædt om den fremtidige tidsplan.
Forventningen peger i retning af, at borgerne skal til stemmeboksene i enten september eller oktober.
For den siddende premierminister Benjamin Netanyahu tegner der sig umiddelbart et dystert billede.
Målingerne indikerer klart, at hans blok står til at lide et massivt nederlag.
Derfor summer gangene af rygter om, hvordan regeringslederen planlægger at fastholde sin magtposition.
Det kræver ualmindeligt stærke midler at vende stemningen, når befolkningen åbenlyst kræver forandring.
Fokus på ydre fjender
Flere analytikere peger på, at et udefrakommende chok vil fungere som den perfekte redningskrans.
Det vil være yderst gunstigt for Netanyahu, hvis Donald Trump beslutter at indlede et angreb på Iran inden valget.
Der hersker nemlig en bred konsensus i landet om, at opgøret med Iran endnu ikke er afsluttet.
Massive bombardementer og daglige opdateringer om likvideringer af højstående iranske generaler vil lynhurtigt styrke opbakningen til regeringen.
Historien viser tydeligt, at få ting samler befolkningen i samme grad som en fælles ydre trussel.
Uroen begrænser sig sjældent til lokalområdet, da et eskalerende opgør typisk presser oliepriserne op.
En sådan udvikling vil direkte kunne mærkes af danskere, der i forvejen mærker presset på økonomien. I sidste ende afhænger scenariet fuldstændig af, at en anden statsleder vælger at igangsætte konflikten.
Uanset udfaldet er scenen sat til en uhyre beskidt valgkamp, hvor massakren 7. oktober uvægerligt bliver det bærende emne.
