Kongehuset deler skøn julevideo af børnene

En sød video fra Amalienborg viser, at der virkelig er kommet gang i julehyggen hos kongehuset.

Sneen mangler, men ellers må man sige, at julestemningen virkelig har ramt vores lille land.

Der er pyntet godt op rundt omkring i gaderne, og butikkerne har også skruet gevaldigt op for julemusikken.

Også rundt omkring i de danske hjem kan man mærke, at juleaften begynder at nærme sig.

Det gælder så sandelig også på Amalienborg, hvor prinserne og prinsesserne hygger i køkkenet.

Det viser en sød video, som kongehuset selv har delt på Instagram.

Vil snyde sig til sejr

I videoen ser man kronprins Christian, der udfordrer sine søskende til en lille julekonkurrence.

Konkurrencen går ud på at se, hvem der kan lave det pæneste julekagehus. Og man må sige, at der i den grad er tale om en udfordring.

Særligt kronprins Christian og prins Vincent ser ud til at have problemer med deres hus, som kollapser gentagende gange, og det ender da også med, at de må ty til et færdigbygget hus.

Det er dog ikke noget, de slipper afsted med, for prinsesse Isabella og prinsesse Josephine er hurtige til at afsløre snyderiet, hvorefter kronprinsen må krybe til korset og vise det faldefærdige hus med et grin.

Du kan se den søde julevideo HER.

LÆS MERE: