Mor mister søn, efter klassekammerat kaster ost på ham

Det er otte år siden, at 13-årige Karanbir Cheema døde, efter at han fik kastet et stykke ost efter sig.

Men for hans mor, Rina, er smerten aldrig forsvundet.

Og det er det budskab, hun ønsker, at verden skal høre, heller ikke.

Skyndte sig på hospitalet

Den 28. juni 2017 blev et tilsyneladende harmløst øjeblik forvandlet til et mareridt. En klassekammerat kastede et stykke ost, som ramte Karanbirs hals på hans skole i London. Ingen forventede, at det ville være dødeligt – især ikke hans klassekammerater eller lærere. Men i løbet af få minutter var Karanbir, kendt som Karan, i kritisk tilstand. Kort tid efter blev han kørt til Great Ormond Street Hospital.

På trods af akuthjælpernes og lægernes indsats døde Karanbir kun få dage senere. Karanbir, som havde flere alvorlige allergier, bl.a. over for mælkeprodukter, fik hjertestop efter reaktionen – og led senere af post-hjertestopsyndrom, en tilstand, som i sidste ende bidrog til hans tragiske død.

Efter to uger på hospitalet blev hans mor stillet over for den ufattelige beslutning at slukke for sin søns respirator.

Se opslaget herunder eller klik her.

– Vi ville ikke slukke for den – det var ikke fair over for hans lille krop at gå igennem det her, fortalte Rina i et hjerteskærende interview med This Morning.

– Han smilede, da maskinen blev slukket […] de tog ham med ind i et andet rum, og vi sagde vores sidste farvel, før han blev taget ned, og han havde et smil på læben.

Udløbet pen

Det var et ufatteligt øjeblik – et øjeblik, som ingen forældre burde opleve. Men Rina Cheema har gjort det til sin mission at sikre, at Karanbirs arv lever videre ved at øge bevidstheden om den livstruende karakter af allergier.

Hun ønsker, at studerende overalt skal forstå, at allergier ikke er en joke. Og hun vil have dem til at se sandheden – inklusive det smertefulde billede af hendes søn på intensivafdelingen.

Karanbir led af alvorlig allergi over for mælkeprodukter og andre fødevarer og havde en EpiPen med til nødsituationer. Men på dagen for hændelsen kom den eneste dosis adrenalin, han fik, fra en pen, der var næsten et år gammel.

Den udløbne pen havde sandsynligvis mistet sin effektivitet og “havde sandsynligvis mindre styrke”, ifølge eksperter.

Den ene detalje gav anledning til mange spørgsmål: Kunne han have overlevet, hvis medicinen havde været opdateret?

Ved undersøgelsen i 2019 blev det også afsløret, at Karanbir udviste tydelige symptomer på anafylaksi – herunder hektisk kradsen – i flere minutter, før adrenalinen endelig blev givet.

Dr. Adam Fox, en pædiatrisk allergiekspert på Evelina London Children’s Hospital, understregede over for retten, hvor afgørende tidlig handling er i disse tilfælde. – Ved det første tegn på anafylaksi er det “få adrenalinen ud og sørg for, at de får den så hurtigt som muligt”, sagde han og kaldte det “et vigtigt læringspunkt.”

Han forklarede også, hvor sjælden og ødelæggende denne situation var.

– Hvor denne sag er ekstraordinært usædvanlig, er karakteren af den begivenhed, der førte til anafylaksien, sagde Fox. – Hvis det var hudkontakt alene, der i dette tilfælde forårsagede dødelig anafylaksi, mener jeg, at det er uden fortilfælde.

“Barnlig og tankeløs”

Under undersøgelsen vidnede drengen, som havde skubbet til osten, og en anden, som havde givet ham den, bag en skærm. Begge var kun 13 år gamle på det tidspunkt og fortalte retten, at de ikke havde nogen anelse om, at Karanbir havde en alvorlig allergi.

Retsmedicineren, Mary Hassell, beskrev i sidste ende drengens handlinger som “barnlige og tankeløse”, ikke ondsindede. Alligevel kritiserede hun også skolen for at have “forpasset en chance” for at uddanne elever og personale bedre om allergisikkerhed.

Rina Cheema beskrev kærligt sin søn Karan som sin “bedste ven” og “showets stjerne”.

Efter undersøgelsen understregede Karanbirs mor, Rina Cheema, behovet for større bevidsthed om allergier. – Jeg tror, det ville hjælpe mange børn derude, uanset hvad der skete med min søn, hvis skolerne, institutionerne, hospitalerne og ambulancefolkene blev klar over, hvor alvorlige allergier er, sagde hun.

Sønnen døde, efter der blev kastet ost på ham.
Foto: Family handout

Hun mindedes sin søns desperate bøn under reaktionen og tilføjede: – Min søn var moden, han vidste selv, hvor hurtigt han skulle reagere. Hans ord var i skolen: “Vær sød at hjælpe mig, ellers dør jeg”. Det siger det hele.

Karans far, Amerjeet, udtrykte også håb om, at undersøgelsen ville føre til varige forandringer. – Karans død har efterladt os med et hul, som aldrig vil blive fyldt ud, sagde han. – Sorgen og tristheden over at miste Karan er så håndgribelig og frisk, at det ser ud til, at vi aldrig vil være i stand til at overvinde den.

LÆS OGSÅ:

 

Læs mere om...